Tværpolitisk idégrundlag
1. Hvad er borgerløn?
Borgerløn er en reform af velfærdssamfundet. Internationalt (d.v.s. af BIEN: Basic Income European Network) defineres borgerløn, som en form for minimumsindkomstgaranti, der adskiller sig fra andre overførselsindkomster ved: 1 at den bliver udbetalt til alle individer og ikke til husholdninger eller familier. 2. at den bliver udbetalt uafhængig af anden indkomst og formue. 3. at den bliver udbetalt uden en arbejds- eller aktiveringspligt.
Den danske borgerlønsbevægelse opfatter herudover borgerløn som en ubetinget ret til en indkomst for alle danske statsborgere og andre med lovligt, varigt ophold i Danmark af en sådan størrelse, at det er muligt af leve af den, om end på et beskedent niveau.
Betegnelsen "borgerløn" er valgt, fordi det er det mest kendte udtryk i offentligheden. Heri ligger ikke en afstandtagen til andre betegnelser, såsom basisindkomst, garanteret ubetinget grundindkomst, borgerydelse, borgerindkomst, samfundssikret mindsteindkomst, samfundsløn, og hvad man nu ellers måtte kunne finde på. Det er principperne, der tæller, ikke betegnelserne.
2. Hvorfor borgerløn?
Borgerløn er ikke en ny type overførselsindkomst for bestemte personer eller grupper i samfundet, men et princip om grundlæggende økonomisk tryghed for alle, som vil betyde en styrkelse af individets frihed og uafhængighed både i forhold til arbejdsmarkedet, staten og det civile samfund.
Borgerløn vil skabe større fleksibilitet og frihed på arbejdsmarkedet og medvirke til at fordele lønarbejdet bedre. Den såkaldte ”fattigdomsfælde”, dvs. det forhold, at mindstelønnen er lavere end dagpengesatsen, vil ikke længere udgøre noget problem, da det, man tjener, ikke vil blive modregnet i borgerlønnen. Det vil altid kunne betale sig at arbejde. Borgerløn vil derfor motivere til, at man påtager sig arbejde som lønmodtager, men vil derudover også give bedre mulighed for at starte selvstændig virksomhed.
Borgerløn vil sikre den enkelte et eksistensminimum uden bureaukrati, ”kassetænkning” og klientgørelse. Den vil derved frisætte borgerne fra tvungen deltagelse i aktivering, uddannelse og jobtræning, og gøre unge under uddannelse mindre afhængige af erhvervsarbejde.
Borgerløn vil styrke det civile samfund, fordi den vil give frihed til helt eller delvist at fravælge betalt arbejde. Den vil skabe større rum for familien, for kunstnerisk aktivitet, for omsorgs- og miljøarbejde i lokalsamfund og for den generelle deltagelse i demokratiet. Samtidig vil borgerlønnen sikre individet mod ufrivillig afhængighed af et socialt netværk, og vil dermed skabe grundlag for at det ikke er penge, men ligeværdighed og respekt, som bliver de bærende elementer i forholdet mellem mennesker.
Ved at give alle borgere samme grundlæggende økonomiske tryghed ophæver borgerløn skellet og modsætningen mellem ”ydende” og ”nydende” borgere i samfundet. Samtidig vil en generel borgerløn kunne bidrage til, at selve arbejdsbegrebet får nyt indhold ved, at arbejdets kulturelt betingede karakter af pligt og tvang bliver afløst af frivillighed og medansvar.
3. Hvordan borgerløn?
Borgerlønsbevægelsen er ikke et politisk parti, men en tværpolitisk bevægelse, som arbejder for indførelse af borgerløn i Danmark. Bevægelsen henvender sig til alle, som går ind for princippet om, at alle mennesker i samfundet betingelsesløst bør være sikret et eksistensgrundlag.
Borgerlønsbevægelsen vil sætte borgerløn på den politiske dagsorden. I de fleste politiske partier, og i befolkningen som helhed, er der en vis interesse for idéen om borgerløn. Denne interesse bør synliggøres ved at der til stadighed holdes liv i borgerlønsdebatten, både i de politiske partier og generelt i offentligheden.
Nogle af bevægelsens opgaver er derfor at arrangere offentlige debatmøder, udgive bøger, pjecer og foldere m.v. om borgerløn. På internettet gennem vores hjemmeside: www.borgerloen.dk, kan man finde yderligere information i form af artikler, kronikker og essays samt links til andre borgerlønshjemmesider. Bevægelsen har herudover et løbende samarbejde med den internationale borgerlønsbevægelse BIEN (Basic Income European Network).
Borgerlønsbevægelsen arbejder med forskellige finansieringsmodeller og modeller for en gradvis indførelse af en fuldt gennemført borgerløn. En gradvis indførelse af en borgerløn kan finansieres gennem en aftrapning af de fleste nuværende overførselsindkomster og indkomstskattefradrag og gennnem administrative besparelser.
4. Det langsigtede mål med borgerløn
Borgerlønstilhængere er meget forskellige og vil selvsagt have forskellige langsigtede målsætninger. Nogle ser borgerløn som et led i skabelsen af et nyt liberalt velfærdssamfund, andre som en videreudvikling af den socialdemokratiske velfærdsmodel, nogle som et solidarisk skridt i retning af et humanistisk og bæredygtigt samfund og andre som et led i skabelsen af en form for socialisme. I Borgerlønsbevægelsen ser vi denne mangfoldighed som en styrke. Et fælles mål er, at få indføjet en ret til borgerløn i en ny revideret Grundlov.
